Personlig Forvildning – med Arternes Aarhus og vilde Padder!

Juni viste sig fra sin bedste side, da vi, med støtte fra #Østifternes Fond kunne invitere alle medlemmer til to gratis workshops og efterfølgende tapas i Ajstrup Forsamlingshus. @Anne Meta Nielsen fra #Arternes Aarhus afholdt den første workshop på gårdspladsen ved Robin og Mætte, hvor vi dels reflekterede over hvem der repræsenterer alle de andre arters verden, udfordringer og livsverdener i vores menneskelige verden og dels hvilken art vi selv kunne tænke os at repræsentere; være arts-ambassadør for. Der kom vilde ideer om at ville være flagermusens, admiralens, grønspættens, isfuglens, tidslens og mange, mange flere arter op, – som alle fortjener at blive hørt, set, respekteret og passet på. Herefter bevægede vi os ned til et af de fire vandhuller og fik en behørig indføring i hvordan et vandhul på bedste vis kan rumme padderne – og hvilke dyr de spiser, temperaturer og vegetation. Alt sammen præsenteret af en af Danmarks største padde-eksperter @Mathias Fløe Holm, som desuden kunne glæde os med at vurdere at det ‘gamle’ vandhul er i god tilstand, – der er ingen fisk, men stor og lille vandsalamander, butsnudet frø, tudser og masser af insekter, som stortrives.

Fra den solbeskinnede mark og det spændende vandhul gik vi op til Ajstrup Forsamlingshus hvor vi spiste Tapas og @Mathias Fløe Holm præsenterede lokale arter i området; deres status, levesteder og desværre alt for truede tilstand. Tusind tak til alle for at komme og bidrage; særligt til Mathias og Anne Meta, samt selvfølgelig Østifternes Fond, som gjorde arrangementet muligt. Vi ses efter ferien!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait