Skip to content

nabodrevetnatur.dk

  • OM LAUGET
  • BLIV MEDLEM
  • AKTIVITETER
  • VI GØR DET SGU’
  • KONTAKT

Nabodrevet Natur

Ajstrup Biolaug

Bliv medlem

Foreningens formål er at samle naboer i Ajstrup om at skabe mere vild natur gennem godt naboskab og fællesskab – og mere frihed og handlekraft. 

Det gør vi ved at omlægge og tage vare på jord til fremme for biodiversitet og udvikle metoder til cirkulær økonomi og regenerativt landbrug på grundlag af stedets ressourcer. Lodsejeren har veto over sin egen jord, vi bruger primært EU’s CAP-ordning, Landbrugs og Miljøministeriets tilskudspuljer men ansøger også Aarhus Kommune og andre fonde og midler til at omlægge til biodiversitet. Vi deler gerne ud af vores viden og er taknemmelige for støtten fra Nordea Fonden, Aarhus Kommune og ikke mindst Folkesparekassens fond som har støttet vores projekter indtil i dag. 

Vi samarbejder tæt med Aarhus- & Odder Kommune, Havsamarbejdet i Østjylland, Naturrådgiverne.dk, Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus Universitet, Foreningen for Økologisk Samvirke, Peters Gartneri, Fællesrådet Beder, Malling/ Ajstrup, Ajstrup Forsamlingshus, Ajstrup Bylaug, Dansk Ornitologisk Forening og mange flere. 

Hvis du eller din forening er lodsejer og overvejer at omlægge så tøv ikke med at kontakte os. Vi kan måske hjælpe dig på vej. 

Vi arbejder for at

01

Fremme biodiversitet

Vi ønsker at skabe en forskellig, rig og mangfoldig natur i vores lokalområde, i et fællesskab mellem naboer, lods-ejere, kommune og alle som har lyst til at bidrage til en bæredygtig udvikling.
02

Beskytte dyrelivet

Gennem samarbejde med andre foreninger og aktører som Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening, vil vi arbejde for at beskytte dyrelivet gennem etablering af biotoper i området.
03

Formidle og engagere

Vi afholder foredrag, oplæg, workshops og samarbejder med andre foreninger og aktører indenfor natur, biodiversitet og landbrug. Det gør vi bl.a. i Ajstrup Forsamlingshus og på 'jorden':-)
04

Regenerere jord

Ved at omlægge traditionel landbrugsjord til biodiversitets og biotop-udviklende områder vil vi tage de første skridt mod at regenerere jorden, sådan at den kan være til glæde og gavn for de kommende generationer.
05

Forene natur & kultur

Ligesom vores maskot Rattatosk, egernet fra det mytiske træ Yggdrasill, vil vi arbejde for at skabe både begejstring og røre gennem foredrag, musik og andre kultur-aktiviteter, som kan fremme natursynet i området.
06

Styrke naboskabet

Når vi går sammen om at skabe en bæredygtig fremtid og fordeler både jord, økonomi og ressourcer sammen, skaber vi også forbindelser mellem mennesker og får fælles interesser, som styrker naboskabet. Se mere under punktet aktiviteter.

Foreningens formål

Foreningens formål er at samle naboer i lokalområdet om at skabe mere vild natur og mere biodiversitet - mere naboskab og fællesskab - og mere frihed og handlekraft. Det gør vi ved at omlægge og tage vare på jord til fremme for biodiversitet og udvikle metoder til regenerativt landbrug på grundlag af stedets ressourcer.


 

Galleri

icon

NABODREVET NATUR - AJSTRUP BIOLAUG

8340 Malling
icon
(+45) 30628670 / (+45) 31335979
icon
ajstruplaug@gmail.com
    Copyright Nabodrevet Natur ©
    • OM LAUGET
    • BLIV MEDLEM
    • AKTIVITETER
    • VI GØR DET SGU’
    • KONTAKT